Ejendommen




Lidt informationer om Ejendommen

Ejendommen er en ejerbolig beliggende i området syd for banen og ligger tilbagetrukket ud til Køgevej med et grønt areal både foran og bag bygningen. Gavle er placeret nord/syd.

Ejendommen er opført i 1978 og består af 40 lejligheder fordelt i 5 opgange. Ejendommen har 32 lejligheder med 2 værelser og 8 lejligheder med 3 værelser (gavllejligheder). Hver lejlighed har en altan på ca. 12 m2, hvor de fleste har fået monteret skydevinduer for. Ejendommen er på 4 etager uden elevator. I trapperum er trin og lofter lyddæmpet med henholdsvis nålefilttæppe samt Rockfon-Plader.

I kælder findes opbevaringsrum til hver lejlighed, fællesrum til cykelparkering, vaske og stryge faciliteter, samt festlokale som beboerne kan leje.

På fælles grunden findes petanque bane samt overdækket lysthus til fri afbenyttelse. Ejendommen har eget parkeringsareal til 23 biler samt 3 pladser til campingvogne (april-oktober), derudover 21 carporte der kan købes via ejerforeningen, hvis ledige findes, og benyttes af ejendommens beboere.